top of page

Om projektet

Både i sygehusvæsenet og blandt pædagogiske organisationer er behovet stort for hurtigt, nemt og skalerbart at kunne udvikle klinikkernes kompetencer i digital behandling af patienter indlagt i eget hjem (Hospital-at-home).

Partnerne i EU Interreg konsortiet, Nordic Digital Health & Education (NorDigHE), arbejder på netop dette.

 

Vi er i gang med at skabe en af verdens allerførste uddannelser for læger og sygeplejersker rettet mod endnu bedre digital håndtering af patienter, der modtager hospitalsydelser (fx behandling og pleje) i eget hjem. Uddannelsen skal sikre, at personalet får den nødvendige digitale kompetence og den nødvendige psykologiske tryghed til at kunne levere hospital virtuelt hjemme i stuen. 

 

Netop manglende kendskab til den digitale behandlingsform og behovet for endnu bedre digital kompetence blandt sundhedspersonale beskrives internationalt som hovedårsagerne til, at det har vist sig vanskeligt at indføre e-sundhedsinitiativer i klinisk praksis, selvom disse er veldokumenterede.

NorDigHE vil gøre brug af erfaringer fra bl.a. Nordsjællands Hospitals Influenz-er projekt og Lunds Universitets projekter eChildHealth og ICope. Begge hospitalers projekter er i de senere år udviklet og testet og er meget lovende bud på modeller for en ny Hospital-at-Home tilgang med særligt gode resultater.

NorDigHE konsortiet består af offentlige og private aktører- i alt otte organisationer - fra Danmark, Sverige og Norge. Vi er to hospitaler: Nordsjælland Hospital og Sahlgrenska Universitetshospitalet; to professionshøjskoler: Københavns Professionshøjskole, Høgskolen i Østfold; et universitet: Lunds Universitet; samt tre virksomheder: Mount Visual, Skillhabit og Copenhagen Game Lab.

Ved afslutningen af NorDigHE ​​projektet vil en digital Hospital-at-Home-uddannelse for sundhedspersonale være klar til implementering og hurtig skalering på de fleste skandinaviske hospitaler og sundhedsuddannelser. Vi forventer også at ca. 400 personaler og studerende i de tre lande vil have taget kurset.

Få nyt om NorDigHE i indbakken

Tak for interessen!

bottom of page