Hvad er hospital-at-home?
Interessen for digital behandling i patientens eget hjem er stor i mange lande. Og mange politiske strømninger og sundhedsudspil kalder generelt på digital transformation af sundhedsvæsenet. Dette er også tilfældet i Danmark, Sverige og Norge. I den digitale transformation udgør elementer som digital behandling, digital monitorering og digital indlæggelse i patientens eget hjem væsentligste hjørnesten eller typer af hospitalsindsatser i patientens eget hjem. Og modsat hjemme-monitorering og hjemme-behandling af ambulante patienter, defineres hjemme-indlæggelse eller hjemmehospital (eller ”Hospital-at-Home” / HaH) som et servicedesign der reelt træder i stedet for traditionel, akut indlæggelse. Derudover er der mange forskelle på og bud på hvordan man bedst og rent praktisk udformer HaH-modeller i de unikke sundhedsvæsener. Fælles er, at HaH rent praktisk, involverer at patienten er relativt akut og formelt er hospitalsindlagt, men befinder sig hjemme hos sig selv (bolig/plejehjem) og er i kontakt med sundhedsprofessionelle via digitale løsninger og/eller hjemmebesøg. Da HaH omhandler akutte patienter nødvendiggør risikoprofilen det rette udstyr til overvågning af vitale parametre og alarmering af personale i tilfælde af tilstandsforværring så vel som kompetencesupplering hos personale (fx via NorDigHE uddannelse) samt øvrige tiltag for nødvendig patientsikkerhed.
Hos World Hospital at Home Community, som er et international fagligt selskab på området, er der i 2023 vedtaget følgende konsensusdefinition på hospital-at-home:
"Hospital at Home (...) is an acute clinical service that takes staff, equipment, technologies, medication and skills usually provided in hospitals and delivers that hospital care to selected people in their homes or in nursing homes. It substitutes for acute inpatient hospital care"
Billedet er hentet fra: "World Hospital at Home Community" https://whahc-community.kenes.com/
H-a-H er:
-
Underlagt lovmæssige normer.
-
Episodisk hjælp til konsultationer
-
24/7 hjælp til akut pleje
-
Fuldt ansvarlig for patientsikkerheden og kvaliteten af plejen.
-
Kan hjælpe med alt indenfor medicinsk, sygepleje, observation, diagnostik og terapi under den akutte episode derhjemme i trygge rammer
H-a-H er ikke:
-
Ambulant behandling
-
Et hospitalsforebyggelsesprogram
-
Et samfundsbaseret program til behandling af kroniske sygdomme
-
Kun virtuel pleje eller fjern-telemonitorering
-
Dagfacilitetsbaseret behandling
-
Primær hjemmepleje
-
Lokal sygepleje eller standard hjemmepleje
Hvad er formålet med hospital-at-home?
Målet med HaH er at forbedre livet for akut syge mennesker, der har brug for indlæggelse, ved at levere "hospital derhjemme". Man kan herunder groft skelne imellem to typer af HaH grundmodeller; "admission prevention" modeller, der har til formål simpelthen at forebygge akutte indlæggelser, og så "early discharge" modeller der har til formål udskrive patienter tidligere end normalt mhp. forkortet fysisk ophold på hospitalet.
Og er det så bare en spareøvelse? Eller "skjult overbelægning"?
Nej. HaH giver mening og bedrer kvalitet for mange patienter. Dette skyldes at indlæggelse hjemme kan være mere bekvemt og praktisk. Et Cochrane review viser desuden at HaH generelt er patientsikkert, øger patienttilfredsheden, reducerer genindlæggelser og er omkostningseffektivt. Der er også evidens for effekt på flere øvrige relevante kliniske outcomes. I tillæg er det muligt, at HaH kan være med til at skabe bedre arbejdspladser og forhold for ansatte såvel som at hjælpe med til at håndtere det stigende pres på sektoren som følge af den demografisk udvikling og stigningen i kronisk sygdom, multisygdom m.v.